Maybelline er det mærke jeg har flest læbestifter af. Grunden er at jeg har udnyttet tilbud som 3 for 2 og 25 % i Matas flere gange. Jeg har nogle jeg ikke synes om og nogle jeg elsker, så her er lidt af hvert og synes mærket er rigtigt godt at starte ud med da de har mange lækre farver for enhver smag.
Jeg vil ikke vise mine Maybelline Vivids da jeg allerede har vist dem her.Her er min kollektion (tydeligt at se min yndling)
V til H: Choco Cream, Plum Perfection, Hollywood Red, Pink Fizz
V til H: Sweet Pink, Kiss Pearl, Pink Diamonds, Galactic Mauve, Midnight Plum
Choco Cream 715 - nude beige, passer bestemt ikke til mig og er pisse kedelig og grim. Billedet gør farven lidt mildere men det er klart på mig at den er brun, og nej læber skal ikke være brune... Aner ikke hvad jeg har tænkt når man tænker over hvor meget jeg elsker farver. Aplikationen er også vanskelig for den er semi-sheer og ser ligemeget hvor meget eller lidt jeg bruger af den bare forkert ud, ikke særlig jævn og ikke let at bygge op farvemæssigt fordi det så ser alt for tykt ud på læberne. Nej den vil jeg gerne glemme jeg har brugt penge på. Om andre vil kunne lide den skal jeg ikke sige, duer bare ikke for mig.
Hollywood Red 540 - og dette var andet fejlkøb i søgningen efter den perfekte røde og igen lyset i min matas der var skylden... Til mig og min smag alt for varm i tonen. Den bliver ikke brugt.
Pink Fizz 143 - orange agtig coral med shimmer. Rigtigt flot, men lidt for meget og forkert farve til mig. I hvert fald forkert til mit humør både til hverdag og fest, men god at have, bruger den bare virkeligt sjældent men tænker hvert år "ahhr nu er sommeren gået og jeg fik igen ikke brugt den" :P. Konsistensen er fin
Sweet Pink 132 - lys neutral pink med shimmer. Fin dækning, føles lækker og den duer bare til hvad som helst. Sjovt nok får den enhver øjenmakeup på mig til at se mere spændene ud, også selvom det er meget nautralt. Den er min yndlings neutrale og vidst nok mit nyeste køb.
Kiss Pearl 832 - Smuk meget lys pink med highlightende shimmer. Den har ikke meget basefarve og bruger den altid ovenpå min yndlings lip tint fra max factor "Marchmallow 05", sådan virker den fint som ekstra pift til læben, her er den dog vist for sig selv men farven skal bygges op. Bruger den primært pga shimmeret.
Pink Diamonds 145 - Min aller mest brugte læbestift nogensinde der passer til alt! Eller sådan tænker jeg i hvert fald på den. Den har dejligt interessant guldshimmer og er semi sheer af konsistens, jeg plejer derfor heller aldrig at bruge denne alene, men altid over samme lip tint som tidligere nævnt, "Marshmallow 05" fra maxfactor. Jeg anede faktisk ikke hvordan farven i sig selv før jeg tog den på i anledningen af billedet:P Det er lidt pinligt, men når en god kombi virker hvorfor så gå tilbage:)? Er faktisk sådan den er lagt på billedet i min header. Den kombi får den til at se meget mere charmerende neutral mauve ud, og sådan er den perfekt. Her på billedet ser den mere varm ud, men det er kun fordi den dækker så dårligt så min læbe skinner igennem. Jeg elsker den men den kunne bestemt være af bedre konsistens og der er brugt så meget af den fordi jeg bliver ved med at lægge den kombi fordi den er så flot men også skal lægges mange gange om dagen.
Galactic Mauve 240 - smuk lilla med guldshimmer. ser lidt mere lilla ud end billedet viser. Den varme tone shimmer plejer at forvirre mig omkring valg af outfits og det er absolut eneste grund til at jeg ikke bruger den mere - og måske at jeg ikke synes jeg har en lipliner der passer og det har den brug for.
Midnight Plum 338 - rødtonet lilla med blå kold shimmer. Meget forvirrende at den både er varm og kold, og desuden meget mørk for min stil til herdag, men herlig at have i gemmerne. Konsistensen er god.
jeg synes som sagt maybelline er et fint nok mærke. Holdbarheden er normal og nogle af dem er semi-sheer men det kan jo i sig selv give en fordel alt efter farve. Jeg elsker dem mest for deres farveudvalg, tilbuddene i matas og det faktum at de føles bløde, lækre og fugtgivende på læberne.
Jeg har her brugt penge på mange fejlkøb, men alligevel gør det at jeg i mit stash har lidt af hvert og et er da egentlig godt, ville bare ønske jeg havde grund til at lave lidt flere nuancerede makeup-helheder end jeg gør.
Har i derfor nogen forslag så kom endelig med dem. Jeg føler alt er blevet gjort med makeup så ved ikke rigtigt hvad der interesserer folk da makeupvlogs ikke rigtigt interesserer mig selv.
Kærligst
Kuchen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar